Havde helt glemt, hvor sjovt det er ...
Når man sidder foran på båden i god fart, og den hopper på bølgerne, så man skal holde fast for ikke at falde af 💪😄🌊
Skøn eftermiddagstur med badeture, fiskestang og fornøjelsen af at se det hele fra vandsiden, når man nu kender det så godt fra landsiden. Det er fantastisk at være “helt alene” derude i naturen, men nogle gange er det altså også sjovt at give den gas!🔥🔥🔥
Ja, ja – det blev til en enkelt makrel, som onkel Henrik fangede – men han har VIRKELIG også udstyret til det🐟 Og de der bølger, som båden danner bag sig … jeg kan næsten falde lige så meget i staver over dem, som jeg kan over et bål. Kender du det?🌊🔥
#helenefornord #rosenvold #vandliv #sommerendnu
Her finder du flere historier om oplevelser
Event Park Danmark
En stor motivation for at komme ud og opleve naturen er for mig (og sikkert de fleste andre) den stilhed, man tit kan opleve 🍀✌️
Nogen gange er det også sjovt med masser af larm og action🔥🔥🌪💪😄 som f.eks. forleden i Event Park Danmark, hvor vi lånte lidt køretøjer. Fuld knald på i alle sving, vandhuller og stier på det næste 10 km. lange ATV-spor. Lærke og Fenja var megaseje og fik lov til selv at køre på de små ATV’er
PS: et af mine mål for 2022 er at kunne finde vej på ATV-sporet selv, så jeg ikke behøver ligge bagerst – specielt, når det er SÅ støvet. Et delmål er at lære at holde afstand.
#helenefornord #eventparkdanmark #smartemål #atv
Morgenmad med sol, vind og vand
Skønneste morgenmad med sol, vind og vand ♥️♥️🍀🙏
Jeg elsker de der hverdagseventyr! (Også i weekenden 😄). I morgen er det tilbage på arbejde, og det bliver også godt. Tænk, at være så privilegeret 🙏🙏♥️
Husk at nyde hverdagen mindst lige så meget som ferier og weekends ✌️
#helenefornord #elskhverdagen #småeventyr #stenhøjstrand
Skønne Sønderborg
Kan du mærke sommeren? Den der helt specielle følelse, når natten er lys, fuglene synger døgnet rundt og vandet er blikstille … Den følelse er fantastisk! Og efter mange telt- og shelterture de seneste måneder, hvor temperatur og dagslængde ikke har indbudt sååå meget til at sidde udenfor soveposen og snakke (eller bare … ”ikke snakke”), så var den der lige pludselig: Den der ro, der er, når bålet knitrer, silhuetterne bliver sorte, vinden har lagt sig og man ikke behøver hverken tænke eller tale. Det er ligesom om, man kan HØRE stilheden.
Hvor er vi heldige, at vi kan tage på mini-eventyr i naturen stort set lige uden for hoveddøren. Det kan jeg, og det kan du.
Vi var afsted hjemmefra i 24 timer, og vi oplevede f.eks. det her:
· Stille teltplads – #skodsborgskov ved #egernsund hvor vi var ”de eneste mennesker i verden”
· Lækker mad på den bærbare gasgrill
· Skovens lyde, der forandrer sig i løbet af aftenen, natten og morgenen
· Morgenbad og nylavet stempelkaffe
· #dybbølmølle og #sønderborg i høj solskin
· Cykling på promenaden ud langs kysten
· Svømmetur og soltørring
· Isvafler, der lige var liiidt for store, som isvafler jo skal være.
Og det er det, et mini-eventyr kan!: Det er ikke besværligt, du behøver ikke bruge opsparede feriedage og det meste af udstyret har du garanteret i forvejen. Hvad venter du på? 🙂
Endelave - kaniner, shelter og MTB
Sikke meget man kan nå på 24 timer …
Nøj, hvor er der mange kaniner! De ser virkelig søde ud, men de er så hurtige, at det er svært at komme tæt på, eller få taget billeder af dem. Og sikke nogle skønne små huse!
Vi pakkede bilen fredag aften med sovepose, liggeunderlag, lidt mad og tøj og cyklerne bagpå – og så afsted til færgen i Snaptun, hvor vi parkerede bilen og i een glidende bevægelse smækkede cykeltasker på cyklerne og kastede os mod færgelejet (bl.a. fordi færgen gik en time tidligere end vi lige have opfattet).
Få hundrede meter fra færgelejet i Endelave ligger der fire shelters og en fin bålhytte. Vi fik hurtigt placeret os et shelter, og flere af dem var allerede optaget. Vi fik hurtigt startet gasbrænderen til kaffe og mad og smidt lidt mere brænde på bålet. En hurtig gåtur i området og så lidt hygge omkring bålet, hvor bl.a. en gruppe lystfiskere også sad og delte røverhistorier.
Dejligt at sove ude igen efter flere måneder siden sidste sheltertur! Og skønt at vågne til fuglekvidder 🙂
Morgenmad og kaffe på jetboil og så op på cyklerne til sydøen, hvor jeg lige skulle prøve fiskestangen igen. Stadig uden held …
Fantastisk ø til en nem cykeltur (ingen bakker), små skove, og lækre strande, hvor det er for fristende med en dukkert – uanset vandtemperatur. Og siden jeg ikke kunne fange fisk her (heller), så passer det jo perfekt med et stjerneskud på den lokale kro.
Masser af oplevelser og flot natur fra færgen gik fredag aften kl. 18 og til vi landede i Snaptun igen lørdag kl. 18.
Endelave, vi kommer tilbage!
Lüneburger Heide
Lüneburger Heide – ca. 50 km. syd for Hamburg: Vi havde den smukkeste gåtur på heden i varm forårssol. Dejligt med kontrasterne i temperaturen, når vi nu for nogle dage siden kørte mountainbike i bjergene i Thüringen blandt snedriver og med kolde hænder.
Her i Lüneburger har solen virkelig magt. Bøgen er ved at springe ud, og solcreme var nødvendigt (opdagede jeg om aftenen – specielt fordi jeg netop IKKE havde solcreme på. Hvornår lærer jeg det?)
Terrænet her er fladt og et meget populært udflugtsmål for både cyklende, gående og ridende naturelskere. Lüneburger Heide er den største naturpark i Tyskland og på 107.00 hektar, så der er masser af plads til at føle sig alene.
Efter lokal frikadelle og kold kartoffelsalat vender vi bilen nordpå igen, og håber, at vi kan tage foråret med os hjem.
Mine varmeste anbefalinger til udflugt både med cyklen, hesten og vandreskoene!
Drageslugten
Wow, hvor en flot dag! Hvis du virkelig ønsker spændende eventyrlig natur, så besøg Drageslugten i Eisenach. Jeg har sjældent oplevet så flot og magisk et landskab: en lang slugt, der bugter sig ned gennem Dragedalen – til tider med så smal “fribredde” som ca. 70 cm. og med en lille å, som løb – nogen gange under os, andre gange ved siden af stien, men hele tiden med den der rislende lyd, du ved nok 🙂
Jeg aner ikke hvor langt vi gik, eller hvor lang tid vi brugte, men det var også fuldstændig lige meget der i solen med lydene af skoven og en blanding af samtaler og stilhed – bortset fra det med bækken (og vinden i træerne).
MBT i Thüringen
Hvis du er til MTB, så tag til Thüringen!
– Vi kørte bilen sydpå fra Danmark mod Thüringen, og havde bestemt os for at se, hvor langt vi orkede at køre. Siden der ikke lige er shelters at finde i Tyskland på samme måde, som vi kan i Danmark – og siden man ikke må slå telt op uden for campingpladserne, så havde vi bestemt for at overnatte i bilen, når vi ikke gad køre mere. Så bilen var lastet med liggeunderlag, sovepose, mountainbikes, proviant og kogegrej. Ikke “jeg-skal-bare-overleve-proviant” fra en fancy outdoor-shop, men mere sådan … “hvad-har-vi-lige-i-køleskabet-proviant” suppleret med “lakrids-nødder-chokolade-sodavand-Fernet-Branca-proviant” fra Fleggaard.
Fantastisk at se, hvordan landskabet ændrede sig: Så snart vi kom ind i delstaten Thüringen kom de der flotte, flotte bjerge med masser af skov – virkelig idyllisk i en klar forårsnat med næsten fuldmåne! Jeg forestiller mig, at det var ca. sådan det så ud, der hvor Rødhætte mødte Ulven … Den slags skov.
Vi fandt en hyggelig rasteplads i en skov, sov som en (nej, to) sten og lavede kaffe i morgensolen – og man SKAL åbenbart have en Fernet-Branca til morgenkaffen, når man er på tur. Jeg er ikke vild med det, men har accepteret, at der ikke er nogen vej udenom (“when in Rome …” – jeg prøver så godt jeg kan, og skyller efter med kaffe).
I Schleusegrund fandt vi nogle fede skovstier til cyklerne og valgte en rute, hvor vi virkelig fik prøvet at køre nedad, nedad, nedad. Lidt ligesom på ski (der, hvor du selv skal fragte dig op igen uden lift), så skal man virkelig huske at nyde farten uden at bekymre sig om, at der jo kommer et tidspunkt, hvor man faktisk skal cykle opad igen nøjagtig lige så meget, som det er gået nedad.
Tanken om Rødhætte og ulven … ja, der er jo ulve der i skovene, men det bekymrer mig ikke. Jeg er sikker på, at de er mere bange for os, end vi er for dem (men hvis Rødhætte dukkede op, kan det godt være, at jeg ville blive forskrækket). Nå … det kan godt være, at det kun er mig, der får associationer til Brdr. Grimms eventyr i de der tyske skove, men det er altså sådan jeg så det for mig, da jeg fik de historier læst højt for lææænge siden.
Vi var ikke kommet ret langt, da vi begyndte at “klatre” op igen, da Bjørns kæde og kassette knækkede. Så det blev mest noget med at trække cyklerne op igen.
Så – bløde skovstier, høje bakker, masser af nåleskov, skovsøer og fine rastepladser, når vi lige skulle have vejret igen. I går gik vi rundt i Bamberg i Bayern, hvor der var høj sol og ca. 22 grader. Nu er vi oppe i bjergene med overskyet vejr – det er koldere, og der ligger stadig sne flere steder.
Vi havde lappegrej med, men ikke lige reservedele til at ordne kæde og kassette. Og da det jo var påske, kunne vi ikke finde en cykelbutik, hvor vi kunne købe nyt. Men der er også masser af fantastiske steder at vandre. Mere om det senere.
8 ud og 8 hjem
Fantastisk gåtur med hende den skønne på 12, der lige skulle mærke, hvordan 16 km føles.
Efter mange gåture ved stranden, hvor det kan være svært at gå hurtigt, fordi der ligger store sten, fordi det er højvande og fordi der er masser af træer i vandkanten, som man skal kravle over eller under, talte Siri og jeg om, at det kunne være sjovt at mærke, hvordan en længere gåtur føles. Så vi blev enige om, at jeg skulle finde en rute, hvor vi kunne holde lidt højere tempo. Siri foreslog 16 km.
Vi parkerede bilen i Østbirk og gik ad naturstien mod vest, forbi Den genfundne bro. Jeg tænkte, at det var smartest at gå 8 km. ud, så Siri hele tiden vidste, at hun skulle gå lige så langt for at komme hjem, som hun allerede havde gået. Det fungerede sgu!
Jeg kan kun understrege, hvor gode samtaler man kan have på sådan nogle timer: Ingen skal noget, andet end at gå, så der er masser af tid til at snakke om både de vigtige ting og de ikke-så vigtige, som jo er mindst lige så vigtige. Hurra for det! Selvfølgelig snakkede vi ikke hele tiden, men snakkepauser kan virkelig også noget.
Og når man nu har al den tid i verden, som der skal til – lige den lørdag – så er der jo også masser at lægge mærke til: dyr, landskab, de forbipasserende, hvilke snacks vi har med, hvor man bedst kan balancere, hoppe ned, kravle op osv.
Hurra for selskab af børn, for tid, natur og alt det, der er i rygsækken (og alt det, vi lige blev mindet om, at vi virkelig skal huske – både i den mentale rygsæk og den med snacks i)!
Stjerner i vandet
Når det er så koldt, klart og stille, som en sen aften i marts, hvor der ikke er meget andet lys, end det på den anden side af fjorden, så er det fantastisk at se, hvordan stjernerne spejler sig i vandet.
Det er til gengæld også rocker-koldt. Så shelterturen kræver et godt liggeunderlag, lammeskind og lidt stædighed … Nej, det var ikke nok til at sove uden at fryse! Men man får jo varmen igen på et tidspunkt. En Underberg og varm kaffe til morgenmad hjælper også på det.
De fine shelters på nordsiden af Vejle Fjord kan klart anbefales. Specielt, hvis man ikke er bange for at gå et par kilometer eller tre med sin oppakning. Det får man jo også varmen af, sådan en iskold aften i marts. Vi fik æren af at opleve natuglen på meget tæt hold. Den kaldte til og med på os. Eller … den svarede i hvert fald, da Bjørn lokkede den tæt på (“se” f.eks. denne meget mærkelige video, hvor der kun er lyd, fordi … ja, det var jo mørkt. Så: husk lyd!). Jeg ved ikke helt, om vi forstod hinanden, uglen og os. Men den var i hvert fald liiige over vores hoveder, og vi kunne sagtens fornemme vingesuset, da den skulle tjekke, om vi var værd at bruge tid på. Det var vi ca. et par minutter.
Jeg minder mig selv om, at oplevelser, hvor det er koldt eller gør lidt ondt giver SÅ meget læring. Denne stjerne-sheltertur i marts er virkelig sådan en oplevelse, der giver mulighed for at teste, om man har det rigtige udstyr, og om man har gjort de “smarte” forberedelser, inden man kravler i soveposen. F.eks. at man sørger for at have varmen, INDEN man lægger sig til at sove, at man ikke har vådt eller fugtigt tøj på, at man finder et sted med læ (denne aften var der nu ingen vind), og at man husker på, at flotte stjerner og deres spejlbilleder bedst kan ses i de (rigtig) kolde vinternætter. Stjerneklart = skyfri nattehimmel, hvilket selvfølgelig også trækker temperaturen nedad.
En helt almindelig mandag i februar
“Et eller andet har jeg da gjort rigtigt”, tænker jeg, når min datter foreslår en gåtur ved stranden. Fordi solen endelig skinner! Fordi det er mandag eftermiddag. Fordi vi kan.
Hvor er det fantastisk at kunne være spontane og udnytte de muligheder, vejret og omgivelserne giver os. Og sikke mange gode snakke vi kan få, når vi går derude. Vi snakker om det vi ser, det vi kommer til at tænke på, det der lige fylder hos min datter i skolen … og resten af verden. Selvfølgelig har vi talt meget om Ukraine. Men også NATO, hjemmelavede bomber, diktatur, 2. verdenskrig. Og lidt om, hvad vi skal have at spise til aftensmad.
Snakken går også på, hvad de ligner – de ting vi ser. Stenene på stranden, grenene i skoven og det mærkelige affald, der jo også ligger rundt omkring. De høje ler-skråninger mod den blå himmel ligner Ukraines flag, synes min datter. Jeg kan godt se, hvad hun mener.
Vi snakker om, at når underlaget er svært at gå på, så kan vi ikke gå så hurtigt. Vi bliver enige om, at det kunne være sjovt at prøve kræfter med lidt længere ture. Så nu har vi aftalt en “børne-venlig” gåtur i Vejle Ådal en af de nærmeste uger. Distance: mellem 10 og 20 kilometer.
Sådan en solrig eftermiddag på stranden ved Fakkegrav, hvor vi først går østpå, så vestpå, er som skabt til at følge op på, hvor det lige er, at de forskellige verdenshjørner ligger. Så nu er der helt styr på (for en stund, i hvert fald), at solen stiger op i øst, står i syd midt på dagen og derfor går ned i vest.
“Og hvis det er om natten, så finder vi bare nordstjernen”, siger min datter.
Hvordan vi så får styr på verdenshjørnerne, når det er overskyet … Den tager vi lige senere. Sammen med et kompas. Men lige nu nyder vi bare solen.
Grejsdalstien og kolde sodavand
Nøj, hvor har en iskold sodavand på en ditto bænk sjældent smagt bedre!
Jeg ved ikke, hvor lang tid vi brugte på den 17 km. gåtur fra et sted i Vejle og til Jelling, men … når man vælger at gå i sine løbesko i stedet for vandrestøvler, og derfor skal forsøge at undgå at træde i vand, så bliver der mange omveje og hop (elegante, naturligvis).
Virkelig flot og varieret terræn på en kold februardag med ALT slag vejr. Den skønne dal med shelters og en lille bæk og den sjove lange bro var selvfølgelig det hele værd.
Vi havde regnet med at gå tilbage også, men da vi kom til Jelling ret sent (og noget med, at det hurtigt bliver mørkt om eftermiddagen i februar), så var det fedt, at der går tog fra Jelling til Vejle.
Så … jeg spørger lige mig selv næste gang: Burde jeg tage vandrestøvler på, når jeg skal … ja, “vandre”? Lidt ligesom at huske at tage solcreme på, hvis solen skinner (for det husker man jo aaaltid …). Og så selvfølgelig pandelampe, hvis man VIRKELIG mener det.
Skønneste tur i bakker, skov, langs åer og marker i slud, regn og sol!
Klatre op og hoppe ud
En helt almindelig gåtur i en helt almindelig skov.
Der er jo en hel legeplads lige uden for døren. Og selvom ungerne nogen gange himler med øjnene, så synes de også det er lidt sjovt, når de voksne gider klatre op, hoppe ud, gynge i træer og ja … nogen gange slå sig lidt. Det er ikke altid, det ser super-elegant ud, men … det er sjovt! (Også selvom børnene ikke er med).